Tilbage i 2004, hvor det danske opdrætserhverv af blåmuslinger var under etablering, var den største udfordring utvivlsomt at udvikle omkostningseffektive produktionsmetoder, der kunne vise sig at være rentable med danske lønomkostninger.
I kølvandet på den første store ekspansion i opdrætssektoren og på baggrund af de erfaringer, som blev gjort i de første udviklingsprojekter, var der således opstået et behov for på nogle specifikke områder at øge kompetencen og finde frem til det rette udstyr til de forskellige opdrætsmetoder. Fælles overskrift for udviklingsbehovet var omkostningseffektivitet og tilpasning til danske produktionsforhold.
I denne rapport er der samlet en række afprøvninger af forskellige materialer, forskelligt forarbejdningsudstyr og forskellige dyrkningskoncepter med henblik på at forsyne erhvervet med værktøjer til at øge produktionen og reducere omkostningerne.
Download rapport "Nye opdrætsteknikker" her
Projektet er gennemført med finansiel støtte fra EU’s fiskeriudviklingsprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.