Formidlingscenter 2011-2013

Det bærende princip for indholdet i formidlingscenteret vil være at fremvise og formidle, hvordan fiskeri og produktion af skaldyr rent faktisk foregår, og beskrive interaktionen mellem miljø og produktion med udgangspunkt i den nyeste viden.

Oplevelses- og formidlingscentret vil primært anvende forskellige platforme for formidling: 

  • Guidede ture for grupper af turister, foreninger eller virksomheder.
  • Skolelab med tilbud til folkeskolens ældste klasser, gymnasier, seminarier og voksenundervisning.
  • Special events med ture på fjorden og gastronomiske oplevelser.
  • Internet-baseret formidling af viden om skaldyr og miljø.

Kort sagt, formidlingen skal tilpasses publikum, hvilket vil betyde, at formidlingscenteret vil være åbent, når der er behov for det samt være tilpasset den naturlige årstidsvariation, der er i forbindelse med produktionen af skaldyr.
 
Formidlingscenteret har sin egen hjemmeside men tilknyttet e-læringsside med information om Limfjordens dyr og planter. Der er ligeledes mulighed at booke oplevelsesturer mm.

Hjemmesiden kan besøges her

Etableringen af formidlingscenteret blev financieret af EU’s regionalfond, Morsø kommune og Indenrigsministeriet.

 

 

https://coast.dtu.dk/forskning/oevrige-projekter/formidlingscenter
26 APRIL 2024